Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--epilepsihjrnet-zqb.dk/public_html/wp-content/plugins/essential-grid/includes/item-skin.class.php on line 1306

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--epilepsihjrnet-zqb.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2854
Hvordan er det at være mormor til et barn med epilepsi? - EpilepsiHjørnet

Hvordan er det at være mormor til et barn med epilepsi? Læs her en beretning om netop det….

Jeg er mormor til 3 dejlige børn: Emil på 9 år, Isabella på 10 år og Victoria på 11 år. Alle 3 børn er dejlige, glade og kærlige børn, men Isabella lider af CSWS epilepsi , hvilket bl.a. betyder: hun bliver meget hurtig træt og kan ikke være med i de andres leg ret længe.

Selv om hun er 10 år gammel, svarer hun til en pige på 6-7 år – hun kan ikke læse eller regne – og går i specialskole – hvilket hun i øvrigt er meget, meget glad for.

Grundet træthed har hun kun gået i skole ca. 3 timer om dagen, men dette er nu forsøgsvis øget.
Når vi skal i byen, skal det tilrettelægges således, at Isabella er hjemme igen til aften, da hun ellers simpelthen falder om af træthed. Dette betyder, at det tit kun er mor eller far, der tager afsted, hvis invitationen gælder om aftenen. Gudskelov er hun så dygtig til at tage sine piller nu, så jeg kan tage over, så begge kan tillade sig at gå ud og spise.

Hvis hun undtagelsesvis har været med ude en aften, er hun meget meget træt den næste dag og magter ingenting.

Hun er meget tæt knyttet til sin mor og far, og de skal helst være i nærheden specielt, når hun er træt, hvor hun ligesom lukker sig inde i sig selv.

Hendes CSWS epilepsi er i bedring, så vi krydser fingre for at hendes koncentration og dermed indlæring bliver bedre, så hun kan indhente noget af det tabte.

Alt dette betyder, at ikke bare Isabella er ramt men hele familien.

Når jeg ser bort fra sygdommen, er Isabella den mest smilende og kærlige pige man kan ønske sig.

Skrevet af: Lisbeth Nørgaard.

På facebook har EpilepsiHjørnet oprettet en gruppe for bedsteforældre, søg `Bedsteforældre til børn med epilepsi`

EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende. 

Det gøres ved at skabe mere opmærksomhed på epilepsi, og ved at hjælpe pårørende til epilepsiramte igennem den krise de står midt i, når en de har kær rammes.