Oscar fra Fredericia lider af den sjældne epilepsitype ESES – også kaldet CSWS (Continous Spikes and Waves during Sleep).  

CSWS påvirker Oscars søvn og over 90 % af hans ikke REM søvn forstyrres. Søvnforstyrrelserne ødelægger hans evne til at koncentrere sig, til at indlære samt kognitiv udvikling.

Forældrene, Rikke og Holger Rodam Schmidt, oplevede at Oscars udvikling gik tilbage, da han var 5 år. Han ændrede adfærd og fik autistiske træk. Pludselig kunne han f.eks. ikke længere tage sit eget tøj på.

Oscars epilepsi påvirker familien rigtigt meget. Forældrene arbejder begge på nedsat tid og storesøster, Signe, lider mange familie-afsavn pga. Oscars epilepsi. F.eks. er Signe aldrig på ferie med begge forældre samtidigt.

Oscar har prøvet alt den tilgængelige medicin, desværre uden den ønskede effekt, men med omkostninger og bivirkninger hver gang. I sommeren 2018 lykkedes det forældrene at få overtalt lægerne til at lade ham afprøve CBD olie for hans type epilepsi. Han er den første med CSWS, som afprøver CBD olie i Danmark.

Forældrene oplever, at det har hjulpet deres dreng, de håber at EpilepsiHospitalet Filadelfia, hvor deres søn behandles, ser det samme, når de får svaret i starten af 2019.

Billedet samt teksten stammer fra artiklen, som er udgivet i ElboBladet, Lokalavisen for Fredericia og Middelfart den 25. december 2018. læs her

EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet