Tirsdag den 26. marts er det lilla epilepsidag eller Purple Day, som man kalder dagen i udlandet.

Det er en dag, som markeres over hele verden, og en dag EpilepsiHjørnet altid har prioriteret højt. Epilepsiens farve, som er lilla, får fokus.

Første gang Purple Day så dagens lys var i 2008. Cassidy Megan var dengang en ung pige fra Canada på 9 år. Hun ønskede blandt andet, at folk skulle vide mere om, samt få en bedre forståelse for epilepsi, med det formål, at få mindsket den sociale stigma omkring epilepsi.

Cassidy Megan ønskede desuden, at de personer som var ramt af epilepsi ikke skulle føle sig så isolerede. Der er mange, som har epilepsi, og man er ikke alene.

The Epilepsy Association of Nova Scotia gik i samarbejde med Cassidy Megan i 2008, hvor lilla epilepsidag første gang blev afholdt. I dag fejres denne dag i store dele af verden i større eller mindre grad.

Der er rigtig mange måder, man kan støtte op om lilla epilepsidag. EpilepsiHjørnet vælger i år at afholde et arrangement i Vejle med fokus på epilepsi, cannabis, forskning og god musik. Der kan læses mere her.

Man kan vælge at støtte EpilepsiHjørnets arbejde ved at blive medlem eller ved at støtte med et beløb.

Man kan også vælge at starte en lille indsamling i ens omgangskreds og donere videre til EpilepsiHjørnet, hvor pengene vil gå til enten forskning eller foreningens arbejde efter eget ønske.

Vi håber, I på de sociale medier, vil dele jeres lilla epilepsidag med os – enten ved at sende et billed til os på facebook eller tagge os på Instagram med #Epilepsihjornet og #lillaepilepsidag.

I 2017 blev resultatet sådan her – det kunne da være lidt sejt, hvis vi kunne få lige så mange fine billeder i år 🙂

EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet