Utallige hjernesygdomme og -skader kan medføre epilepsi. De vigtigste er:

  • Udviklingsforstyrrelser. Det vil sige påvirkninger af hjernen, mens den er under anlæg i første tredjedel af svangerskabet. Disse kan påvises ved MR-skanning, og udviklingsforstyrrelserne spiller en hovedrolle ved svært regulerbar epilepsi især hos børn. Derimod er fødselsskader relativt sjældne og forekommer mest, hvis epilepsien ses sammen med spastisk lammelse (cerebral parese).
  • Kranietraumer, som er mere alvorlig end en almindelig hjernerystelse. Det vil sige så svære, at patienten sædvanligvis bliver indlagt på neurokirurgisk afdeling. Risikoen for epilepsi efter sådanne traumer varierer fra 5 til 50 procent og er størst efter kraniebrud med lokal ødelæggelse af hjernevæv eller ved skudlæsioner.
  • Blodpropper (infarkter) og blødninger (hæmatomer) i hjernen. Dette forklarer, at epilepsi optræder med stor hyppighed hos ældre. Op til cirka ti procent af alle blodpropper i hjernen giver epilepsi – først og fremmest dem, der involverer hjernebarken. Egentlige hjerneblødninger giver hyppigere epilepsi, men da cirka 85 procent af alle apopleksi-tilfælde skyldes blodpropper, bidrager hjerneblødninger ikke så meget til det samlede antal ældre med epilepsi.
  • Hjernesvulster. Især langsomt voksende og overfladiske hjernesvulster, som kan fjernes ved operation. Det er derfor vigtigt at undersøge for hjernesvulster, hvis en person over 20 til 25-årsalderen begynder at få epilepsi. Særligt vigtigt er det, hvis der er tale om anfald, der starter svarende til en afgrænset hjernedel (fokale anfald). Ved CT- og MR-skanning kan man undersøge for hjernesvulster.
  • Hjernebetændelse og hjernehindebetændelse kan give langvarige krampeanfald herunder feberkramper, derom end sjældent kan være årsag til en hjerneskade sekundært til anfaldene.
  • Alkoholmisbrug formentlig til dels på baggrund af tilbagevendende abstinenskramper.
  • Desuden er der en række tilstande, hvor man ved MR-skanning kan påvise unormale områder i hjernen. Der har således formentlig været en hjernepåvirkning, men man har i sygehistorien ikke beviser for tidligere neurologisk sygdom. Sådanne tilfælde kaldes kryptogene epilepsier.

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/epilepsiaarsag.htm

 

EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet