Julen venter lige om hjørnet, en hyggelig tid som de fleste ser frem til med god mad og drikke, samvær med familie og hyggelige traditioner.

Julen er dog også en tid, med mange pligter som gavekøb, madlavning – gerne hjemmelavet selvfølgelig, arrangementer på arbejdet, i skolen eller i forskellige klubber og foreninger. Derudover er der ofte mange familiebesøg. Alt sammen en del af traditionerne og det som er med til at gøre julen særlig. 

Har man epilepsi, har ens barn eller en anden pårørende tæt på epilepsi, vil en del nok opleve at det er en fordel, at tage nogen forholdsregler for at gøre juletiden bedre for en selv og sin familie. Og det er helt ok. 

Måske behøver man ikke lave alt maden fra bunden – bare fordi det har man altid gjort – måske behøver man ikke blive og gå som de sidste til alle arrangementer. Måske bliver man nødt til at melde helt fra hvis det pludselig bliver for stort – stort som i mange mennesker eller for stort at rumme inde i sig selv. Og det er helt ok. 

Julen kan være utrolig svær, at komme igennem hvis man har sygdom inde på livet, det overses ofte. For selvom det er jul, er det stadig utroligt vigtigt at få sin søvn, huske sin medicin til tiden, kun drikke alkohol i den mængde, man ved man kan holde til og måske er det ingenting. Derudover er det så utroligt vigtigt, at holde ens stressniveau nede. Manglende søvn, manglende eller rykket tidspunkt man tager medicin, alkohol og stress er alle faktorer som kan øge ens risiko for anfald. 

Ingen ønsker anfald – ingen ønsker at skuffe andre mennesker – men nogen gange bliver man nødt til at tage et valg. Nogen gange kan man med god planlægning deltage uden de store problemer i alle de forskellige arrangementer. Nogen gange er nye og helt egne traditioner en nødvendighed og faktisk ikke så dårlige endda.

Til slut skal det valgte billede nævnes – for farver har så mange betydninger – ligesom mennesker og traditioner i vores liv og ofte er der både positive og negative ord tilknyttet. Man vælger selv (bevidst/ubevidst) hvilke man ønsker at lægge vægt på.  De positive blev valgt her. 

EpilepsiHjørnet ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, med ønsket om en masse glæde, indre varme og ro, en smule mystik og masser af harmoni hen over julen. For 2019 ønsker vi bedre sundhed for alle ramt af epilepsi – både direkte, men bestemt også pårørende. 

En kæmpe stor tak herfra for jeres støtte og opbakning. Glæder os til 2019 sammen med jer alle. 


EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet