CannMed konference 23. oktober 2018 i Los Angeles, Californien, USA. EpilepsiHjørnet deltager denne dag på konferencen, samt til en personlig snak med den anerkendte læge Bonni Goldstein.

Maj-Britt Sanders, formand, EpilepsiHjørnet møder op på UCLA i Los Angeles og tjekker ind til konferencen. Spændt på selve oplæg denne dag, men mindst lige så spændt på den samtale, som er i udsigt senere på dagen med den anerkendte læge Bonni Goldstein.

Tager plads i det store lokale og hurtigt falder øjenene på en lille spinkel dame med meget store krøller – og meget eftertragtet, da flere står i kø for at snakke med hende. Må hellere lige hilse på, så stiller mig pænt i køen, da aftalen er, vi skal tale sammen senere den dag.

Sætter mig hurtigt på plads igen, og oplæg går i gang. Blandt andet med oplæg fra Bonni Goldstein. Da alle oplæg er færdige, når jeg ikke at rejse mig, før hun står henne ved mig og spørger, om det er ok vi snakker videre på vej over til kantinen – ja selvfølgelig. På vej derover undskylder hun lige, men hun skal lige hilse på en mand – Ethan Russo, meget kendt læge som hun siger og som også har skrevet forordet til hendes bog “Cannabis Revealed – How the worlds most misunderstood plant is healing everything from chronic pain to epilepsy”.

Hun er meget snakkesalig og fortæller, at hun har sovet dårligt, hun var nok lidt nervøs. Hendes helt ligefremme tilgang gør det utroligt afslappende at snakke med hende.

Men hvem er Bonni Goldstein… Bonni Goldstein er en meget anerkendt læge med egen lægepraksis i Los Angeles. Hun har i de sidste 9 år behandlet både voksne – men især børn med cannabis. Størstedelen af hendes patienter er børn med svær epilepsi. Hun er fortaler for og har personligt oplevet en stor effekt med cannabis på de epilepsipatienter, hun møder i sin praksis.

Hun oplever at langt størstedelen af hendes patienter har bedst effekt med fuldspektret olie 20:1. Nogle tåler kun CBD, andre har brug for mere thc eller THCA. Det er individuelt for hver enkelt patient. Jeg spørger om hendes holdning til Epidiolex – FDA godkendt cannabis præparat i USA. Hun synes det er fint med flere muligheder. Hun pointerer dog også at de studier, som er lavet, er lavet for at finde bivirkninger – og ikke virkningen. Bivirkningerne er flere end hun normalt oplever med fuldspektret olie, og det tilskriver hun den store mængde, man skal indtage for at opnå en effekt i forhold til fuldspektret olie.

Er hun ikke bange for at skade børns umodne hjerne med brug af thc? Det er noget fuldstændigt pjat, når lægerne kommer med denne påstand – hun ser børn som ingenting kunne, pludselig kunne gå, læse og tale, så det kan hun på ingen måde forholde sig til. Dette stemmer rigtigt fint i overensstemmelse med hendes tidligere udtalelse: Jeg ser ikke børn i tilbagegang ved brug af cannabis. Jeg ser børns hjerner udvikle sig mod deres fulde potentiale.

Hun pointerer også, at det dog ikke er et mirakelmiddel, som hjælper alle.

Hun fremstår sjovt nok som en ret konservativ læge, og siger også at selvfølgelig skal man ikke give cannabis med thc til raske børn. Men de her børn er ikke raske. Patienterne hun behandler kommer med henvisning fra deres neurologer på sygehusene. Behandlingen foregår derfor i et samarbejde.

Kommer patienter hvor medicinen virker, anbefaler hun, at man tilføjer en meget lille dosis olie, eller at man kan komme igen efter 2 år, hvor man prøver at trappe ud af sin medicin. Man skal ikke lege med noget, som virker. Hun er på ingen måde negativ overfor medicin, hun vil bare gerne behandle med det som virker bedst og med færrest bivirkninger. De bivirkninger hun har oplevet med fuldspektret olie er øget træthed i perioder.

Afslutningsvis spurgt ind til om hun mener, cannabis burde være første valg til behandling af epilepsi, svarer hun WHY NOT – hvorfor ikke.

CannMed2018Canna-Centers



EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet