Professor Gitte Moos Knudsen havde al mulig grund til at være i fantastisk julehumør, da hun kort før julen 2018 fik bevilliget et stort beløb af Lundbeckfonden til et forskningsprojekt, som hun skal stå i spidsen for. 1. juli 2019 går det 5-årige projekt i gang.

Gitte Moos Knudsen er overlæge ved Rigshospitalets neurologisk kliniks neurobiologiske forskningsenhed og Københavns Universitet som professor. Hun har tidligere arbejdet som neurolog inden for flere forskellige områder, herunder en kortere periode med epilepsi.

I dag er det forskningsdelen med fokus på især hjernens neurobiologi og neurofarmakologi, som har hendes helt store interesse. Hun sidder med ansvaret for en stor forskergruppe på over 70 personer og arbejder tæt sammen med folk i klinikken.

Da Lundbeckfonden åbnede for ansøgninger satte professor Gitte Moos Knudsen sig ned sammen med neurolog og forskningslektor Lars Pinborg for at definere de spørgsmål, som kunne gøre den største forskel indenfor neurofarmakologi og præcisionsmedicin indenfor epilepsi. Sammen med psykiater Vibe Frøkjær besluttede de endvidere også at inkludere depression, da begge tilstande behandles med lægemidler, og at depressioner optræder hyppigt hos personer med epilepsi. De er begge meget store sygdomsgrupper. I ansøgningen indgik en lang række øvrige forskere med mange forskellige kompetencer fra forskellige institutioner i landet, og det blev starten på BrainDrugs.

I BrainDrugs skal der blandt andet forskes i hvilken behandling, som vil passe til den enkelte patient. Nogen oplever effekt efter første slags medicin, hvor andre skal igennem mange forskellige lægemidler, og det kan være utroligt opslidende for patienten og patientens nærmeste.

Hvorfor både epilepsi og depression tænker man måske? Det skyldes at der er en stor komorbiditet imellem de to grupper, da omkring 1/3 af de 50.000 danskere ramt af epilepsi også har en depression. Det er rigtig mange, og derfor giver det også utrolig god mening at kombinere disse to grupper.

Epilepsi og depression vil blive behandlet adskilt, men også med overlapning, for at se, om man kan nå frem til hvorfor så mange med epilepsi også udvikler en depression, og om nogen personer med en depression evt. går rundt med udiagnosticeret epilepsi.

Gitte Moos Knudsen håber desuden, at forskningsprojektet vil kunne nedbryde nogen af de fagbarrierer, som findes i dag. Hun håber, at lægerne fremover vil få et mere helhedsmæssigt syn på patienten, så man blandt andet vil kunne fange nogen af de symptomer, som på sigt kan føre til en depression for en epilepsiramt person.

Kernen af de personer som vil komme til at stå for epilepsidelen af dette forskningsprojekt er udover allerede nævnte personer desuden professor Anne Sabers fra Rigshospitalet, overlæge og klinisk lektor Jacob Christensen fra Århus Universitetshospital og professor og overlæge Guido Rubboli fra EpilepsiHospitalet Filadelfia.

Lundbeckfonden har som tidligere nævnt doneret 40 millioner til dette projekt, og det er et super godt udgangspunkt siger Gitte Moos Knudsen. Hun regner dog med, at der skal søges endnu flere penge inden dette projekt er helt i mål.

Følgende er et resume fra selve ansøgningen:

Formål: Dette projekt har til formål at sørge for, at patienter med epilepsi eller depression fremover får en behandling, der er bedre skræddersyet til deres behov. Vi vil tage ved lære af de store datamængder, der bl.a. findes i de unikke danske registre og i sygehusenes patientjournaler. Ved at statistisk undersøge et rigtigt stort antal patienters data, vil der kunne danne sig mønstre, som ikke ellers lader sig afsløre.
Baggrund: Der er stor brug for at forbedre diagnostik og behandling af patienter med epilepsi og depression, to hyppige hjernesygdomme, som ofte optræder samtidig. Den måde, hvorpå lægemidler anvendes i dag, tager ikke hensyn til de store individuelle forskelle, som der er mellem patienter med samme diagnose. Nogle patienter har straks glimrende gavn af medicinen og ingen bivirkninger, mens andre patienter desværre ofte må få justeret medicinen op eller ned, eller skifte til en helt anden medicin – uden at det nogensinde bliver rigtigt tilfredsstillende.
Materialer & metoder: Vi vil anvende danske registre til at afdække sammenhænge mellem kliniske indikatorer og forbrug af lægemidler mod epilepsi eller depression. Vi vil tage nye computerbaserede metoder i brug mhp. at forudsige behandlingsresultater på baggrund af elektroniske patientjournaler. Gennem eksisterende databaser med omfattende data, genetik og hjerneskanninger vil vi se efter fællestræk hos patienter, der udgør forskellige diagnostiske undergrupper. Vi vil også følge patienterne over tid. Den opnåede viden vil anvendes til en forbedret diagnostik og behandling – en model, der også kan anvendes for andre patientgrupper.
Forventede resultater & Perspektiver: Med den viden, som projektet frembringer, kan man tage en såkaldt præcisionsmedicinsk tilgang i behandlingen af de fremtidige patienter. Det vil sige, at man ved at tage udgangspunkt i den enkelte patients kendetegn bedre kan definere, hvilken medicin vedkommende vil have gavn af og dermed bedre den enkeltes levevilkår betydeligt.

En stor tak til Gitte Moos Knudsen.

Kilde: Lundbeckfonden og Gitte Moos Knudsen.

EpilepsiHjørnet

EpilepsiHjørnet er en ny forening, som ønsker at støtte de mange danskere, som har epilepsi og deres pårørende.

Det ønsker vi at gøre ved at være innovativ, ressourcestærk og lydhør.

STØT EpilepsiHjørnet

Støt os


– der er rigtig mange måder at gøre det på og vi bliver så utrolig glade.

Ønsker du at støtte EpilepsiHjørnets generelle arbejde, kan du sende et valgfrit beløb på denne side her:

> STØT EpilepsiHjørnet